tirsdag den 17. april 2012

RUM der inspirerer

Et af mine ynglings tidsfordriv er at blive inspireret af boligreportager. Det er ikke altid den samlede stil i boligen jeg bliver mest inspireret af, men ligesåvel de små detaljer i rummene. Jeg er helt vild med at se sjove, kreative og ikke mindst anderledes påfund, som kan give idéer til ens egen indretning.

Nedenstående billeder er fra den finske indretningsarkitekt Susanna Vento. Hun har holdt indretningen meget enkelt i sort og hvidt med et lille skvæt af farve. Jeg er helt vild med rummenes overordnede grafiske udtryk, men dog er det lige lovlig stramt til min stil ;)


Spisestue med blik ind til børneværelse
Spisestue

Lampekæden over spisebordet er et sjovt alternativ til de ellers meget traditionelle lampeskærme der normalt hænger over ethvert spisebord.

Spisestue/køkken

Køkkenlågerne er dekoreret med sort hyldepapir i et fanemønster og sætter et sjovt præg på de ellers kedelige køkkenelementer.  

Soveværelse og kontor
Farvekoordineret bogreol 

Har selv tænkt i lang tid på at anskaffe mig denne reol, jeg kan godt lide at hylderne er så tynde og svævende. At der samtidig er rig mulighed for at variere højden på hver enkelt hylde er klart en bonus for mig. 

Stue med fine mønstrede billeder på væggen 

 Læg mærke til at tegningerne er hængt op med en kontorklemme, det giver et let udtryk og er samtidig nemme at udskifte regelmæssigt.

Stilleben i vindueskarmen, med meget smuk origami vase


Alle billeder er fra Dwell.com


Cecilie Christensen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar